Jagt og familietur - Namatubis 2006​

I ugerne 26 og 27 tilbragte jeg sammen med min kone og vores 2 børn en uforglemmelig kombineret jagttur og familieferie på Namatubis i Namibia. En jagttur året før samme sted, havde overbevist mig om 2 ting, nemlig at jagten er god og veldrevet samt at det også var muligt for min familie at få en kæmpeoplevelse. Vi besluttede derfor, at nu skulle det være, den helt store tur til Afrika.

​

Jeg bad Koch, som leder jagten og som jeg havde lært godt at kende, om at lave en plan for turen. Han vendte hurtigt tilbage med en plan, som indeholdt alt det vi gerne ville, samt et par ting vi ikke vidste, at vi gerne ville.

​

Turen kom til at indeholde:

​

·​jagt: dels alene med Koch på pürsch, dels anstandsjagt ved vandhuller, hvor familien kunne deltage

·​Etosha Nationalpark, 2 dages tur

·​1 overnatning i huntingcamp (teltlejr)

·​4 dage ved kysten indeholdende: fisketur, sejlbådtur med sæler,delfiner og hvaler, museumsbesøg, flyvetur i lav højde over ørkenen og kystlinien hvor vi kunne se sæler, skibsvrag m.m., køretur i ørkenen på ATV

·​og endelig afslapning ved poolen på Namatubis​Guestfarm.

Jagten

​

Jagten i Namibia forgår efter min mening på en jagtetisk mere forsvarlig måde, end mange andre steder i Afrika, herunder Sydafrika. Selv om der oftest jages under hegn, er arealer så enormt store at det ingen rolle spiller for vildtets naturlige adfærd. (jeg mener at Namatubis råder over et jagtareal på 60.000 ha.) I Sydafrika har jeg oplevet at der jages på mindre arealer og at der opfordres til at skyde fra bil. Det sidste kommer aldrig på tale på Namatubis. Reglerne for jagt er i det hele taget strengere og mere forsvarlige i Namibia.

​

Når vi har sommer i Danmark, har de vinter i Namibia, hvilket betyder at de har nattemperaturer ned til lige over frysepunktet og dagtemperaturer på 23 – 25 grader. Meget behageligt, men koldt om morgenen. En varm trøje er derfor nødvendig de første par timer af jagten. Solen går ned kl. 6 og står op igen kl. 6. Det blæser typisk lidt om morgenen og formiddagen, her er pyrschjagten formidabel. Jeg har oplevet en warthog familie på 5 meters afstand, som ikke anede vores tilstedeværelse.

​

Jeg havde zebra meget højt på min ønskeseddel, og det lykkedes efter en lang og nervepirrende pürsch at nedlægge en god ung hingst (4 – 5 år, uden bidmærker) med et skud på 150 m. Jeg havde flokken inde på mellem 100 og 150 m efter en lang kravletur på maven. Efter at Koch havde udpeget den zebra, som jeg måtte nedlægge fulgte jeg den i sigtekikkerten i 3 kvarter, hvor den bevægede sig rundt i flokken, uden at give skudchance. Vi havde god vind, og derfor rimelig god tid. Hele tiden stod den med røven til, foran eller bagved en anden zebra, eller delvist skjult bag et træ eller en busk. Jeg lå på maven med fast anlæg på en væltet stamme, og fik efterhånden krampe i nakken. Zebraen bevægede sig efterhånden lidt længere væk og til venstre for mig. Jeg kom op at sidde på bagdelen, og over Kocks skulder fik jeg endelig en god skudchance. Zebraen lå forendt mindre end 50m fra skudstedet, det var en pragtfuld fornemmelse, kulminationen på en fuldendt morgenpürsch.

​

Dagen efter fik jeg en god springbuck vædder efter en mindst lige så spændende pürsch. Vi havde en flok for, som var noget urolig fordi en flok Black Wildebeest havde spottet os og højlydt gav udtryk for deres mishag med vores tilstedeværelse. Flokken af springbuck var ikke klar over hvad og hvor faren kom fra, men bevægede sig nervøse omkring, mens vi med god vind forsøgte at kravle os ind på den i et savanne-lignende terræn uden megen dækning. 

​

Det var ualmindeligt anstrengende, men endelig havde vi fået identificeret vædderen i flokken, og på 200 m sendte jeg kuglen af sted. Vædderen gik ikke ned, men rendte sammen med resten af flokken uden at vide hvorfra skuddet kom. På 230 m lykkedes det mig at sende endnu en kugle af sted, hvorefter bukken faldt. Puha, det var lidt for spændende, men endte heldigvis godt. Endnu en super jagtmorgen var til ende.

​

På anstand sammen med mine børn fik jeg skudt en rigtig god warthog. Børnene var musestille i 2½ time, fik set en mindre so med smågrise vælte sig i mudderet, og vi var egentlig ved at skulle gå, da en pænt stor keiler dukkede op. Riflen kom op, fingrene kom i ørerne, og warthogen rendte med synligt schweiss pumpende ud af kroppen. Vi fandt den forendt 30 m fra skudstedet.

​

På min sidste jagtdag fik jeg en Red Hartebeest. Et supertrofæ, med den interessante detalje, at den har et skudhul fra en .22 i det ene horn. En krybskytte har tydeligvis været på spil og har formodentlig forsøgt at ramme den i panden. Heldigvis har han været en dårlig skytte, og et stort og interessant trofæ kom i hus.

​

Familieferie

​

Vi blev indkvarteret i den private afdeling af Namatubis Guestfarm, som i parentes har plads til ca. 60 overnattende gæster. Det er typisk busrejsende på vej til Etosha Nationalpark. Vi mærkede overhovedet ikke noget til dem, selv når der var fuldt hus. Vi havde ”privaten” helt for os selv, med egen pool og jacussi. Vi indtog vores måltider i familiens spisestue, enten alene eller sammen med nogen fra familien. I det hele taget blev vi så forkælede, at det var svært at vende hjem og skulle klare alting selv. Luksus vænner man sig hurtigt til, selv vores vasketøj blev klaret i en håndevending. Det er første gang jeg er vendt hjem efter 14 dages ferie med en kuffert fuld af rent tøj.

Namatubis er i første række en kvægfarm, så det var naturligt at vi tilbragte en dag sammen med Eddie, som er Kochs far og som ejer farmen. Vi kørte rundt på hans enorme område på hans inspektionsrunde og fik en grundig indføring i hvordan kvægfarme drives i Namibia.

​

Etosha Nationalpark ligger kun ca. 8o km fra Namatubis, og det er ikke langt i et land som er ca. 20 gange så stort som Danmark. I det hele taget er afstande og størrelsesforhold helt anderledes. Der bor kun ca. 1,8 mil. mennesker i Namibia, så der er god plads. Etosha er vel på størrelse med Jylland, så her er meget at se og man kommer virkelig tæt på vildtet. Her findes bl.a. den sjældne Black Faced Impala, som har en noget større opsats end den almindelige Impala. Der er i det hele taget mulighed for at se næsten alle former for vilde dyr, inkl. elefant og løve. Gepard og leopard ser man dog yderst sjældent. En opremsning af de arter vi så, ville blive lang, men jeg kan nævne at vi bl.a. fik set dik-dik antilope, som efter sigende ikke vejer mere end 4 kg, lille var den i hvert fald.

​

Vi tilbragte 4 dage ved kysten i Henties Bay, ikke langt fra Swakopmund, som er en hyggelig, tysk præget kystby. Her var vi på en herlig fiske tur, jeg fangede bl.a. en haj på 1½ m. Børnene fangede også rigeligt, så til aftensmad stod den på frisk selvfanget fisk. En sejltur med katamaran næste dag rundede havoplevelserne af i fin stil. Vi så talrige delfiner samt pukkelhvaler. Sæler findes i hobetal, de er nærmest en plage, i hvert fald for fiskeriet. Børnene kunne nu godt lide dem, især når de kom ombord for at tigge fisk. De var så tamme, at de kunne klappes med lidt forsigtighed. En stor oplevelse.

​

En flyvetur i ”trætopshøjde” i en lille cesna, var også en stor oplevelse. Vi fløj over ud over ørkenen og retur langs kysten, hvor vi kunne se adskillige skibsvrag. Det er ikke for ingenting kyststrækningen hedder Skeleton Coast. Sælkolonier ligger side om side, man ser virkelig hvor mange de er fra luften. Der findes en koloni med mere end 200.000 dyr, som hver især æder mange kilo fisk hver dag, det bliver virkelig til noget. Vi sluttede ørkenoplevelserne af med at fræse igennem sanddynerne med 60 km/t på ATV, som er små firehjulstrukne motorcykler. Det var rigtig sjov, og tiltalte især junior på 15.

​

Turen ud og hjem

​

Det er en lang flyvetur og der findes flere ruter og selskaber. Efter 3 ture til det sydlige Afrika, er det min erfaring at LTU fra Hamburg, er det nemmeste, hurtigste og faktisk også det billigste. De flyver direkte til Windhoek, hvor man bliver hentet af Koch. Det ér en lang tur, men selv med en pige på 9 år gik det forbløffende godt. Alt klappede på udturen, på hjemturen var vi 1 time forsinkede. Det er ikke noget at tale om på sådan en tur. Alt i alt må vi sige at vi har haft en tur som er fuldstændig uforglemmelig, en oplevelse for livet.

​

Peter Friis Jespersen.