Jagt i Polen​

​Sammen med min Polske samarbejdspartner, som har lavet jagtarrangementer i mange år, kan jeg nu tilbyde jagt på 70 revirer i Polen.

Revirerne ligger primært i det nordvestlige Polen, indenfor fornuftig kørselsafstand fra Danmark, men vi disponerer også over 10 revirer i Masurien dvs. det nordøstlige Polen.

Jeg kan tilbyde individuel jagt på Råbuk, Kronhjort, Dåhjort, Muflon og naturligvis på Vildsvin.

Endvidere kan jeg tilbyde jagt på hundyr, hvor du virkelig får en masse god jagt for pengene.

Drivjagter vil jeg foreløbigt holde mig fra. De få virkelig gode drivjagtsrevirer er allerede udlejede, og resten giver ofte​skuffelser, de lever simpelthen ikke op til de tit meget høje forventninger.

Rejserne er i det vestlige Polen, baseret på kørsel i egen bil fra DK til Polen. Fra mig modtager du en kørselsvejledning og en Voucher, som du skal bruge for at få dine våben ind i Polen. Du finder så selv frem til reviret, eller til et mødested tæt på reviret, og her vil der altid være en tolk, som foruden polsk taler engelsk eller tysk.

Du skal yderligere bruge et dansk pas som skal være gyldigt mindst 6 måneder efter indrejsen, EU våbenpas og dansk våbentilladelse. Endvidere bilpapirer (registreringsattest) og SOS kort.

Priser

Jeg har forsøgt at gøre priserne så enkle som muligt.

På prislisten kan du se, at du betaler​for

1) Ophold og jagtorganisation og

2) Afskydning efter prisliste

Dette dækker alt hvad du skal betale til mig. Jagtarrangement, ophold i dobbeltværelse med fuldforplejning, tolk, jagtføring og trofæbehandling.

Af yderligere udgifter skal du regne med drikkepenge og evt. egne drikkevarer samt transport i jagtførerens bil på reviret.

Det er hensigtsmæssigt at du afregner kørslen lokalt, du kan regne med en pris på 0,5 euro​pr km.

Hvis kørslen skrives ind i protokollen, skal jeg opkræve penge for kørslen og afregne med polakkerne, og det bliver dyrere.

Flyrejser til Polen

SAS flyver direkte til Polen, flere gange dagligt. Hvis du tager af sted fra Københavns lufthavn om formiddagen, kan du nå aften pürchen i Poznanområdet. Frisk og udhvilet.

SAS flyver til Gdansk, Poznan, Warszawa og Wroclaw. Prisen for en returbillet afhænger af rejsetidspunkt, og du kan finde den aktuelle pris på www.sas.dk

Især revirerne i Masurien, er på denne måde let tilgængelige via Warszawa eller Gdansk.

Jeg arrangerer naturligvis afhentning i lufthavnen, prisen for dette afhænger af afstanden til reviret. Leje af bil i lufthavnen er en anden mulighed.

Færge til Gdynia

I Masurien, som ligger i det nordøstlige Polen, er der en masse spændende jagt.

Nu er denne jagt mere tilgængelig via færge fra Karlskrona – Gdynia.

Karlskrona ligger ca 200 km fra Malmø.

Færgen sejler 2 gange i døgnet kl. 0900 og kl. 1900 fra Karlskrona, og overfarten tager ca. 10 timer.

Fra Gdynia er der ca. 200 km til de fleste revirer i det nordøstlige Polen.

Malver Jagtrejser​​

Elverodvej 57 - 5462 Morud​​

Tlf: 65 96 44 40 / 20 70 42 02​​